HERSTEDHUS I ALBERTSLUND
RAMMEN OM DIN NÆSTE FEST ELLER ARRANGEMENT?

Bygningen på 408 etagem² indeholder festsal (2. sal), teatersal (1. sal), køkken (stue-etage), tagterrasse og toiletfaciliteter (i stuen og på 2 sal).

Huset er godkendt til 250 personer. Der er mulighed for at dække op til 60 personer (borde, stole og service). Man kan selv medbringe ekstra borde og stole såfremt man er flere gæster end 60.

Indretningen og omgivelserne gør det muligt, at bygningen kan bruges til mange forskellige begivenheder såsom fællesspisning, basketball, teater, konferencer, møder og fester.

Man ankommer til Herstedhus gennem de udendørs aktivitetsarealer med klatrevæg og udeopholdsareal. Køkkenet åbner op direkte mod udearealerne, således at udearealerne kan anvendes i direkte forbindelse med køkkenet.

Teatersalen udvider bygningens grundplan gennem en udkraget siddetrappe, der anvendes til publikumsopbygning ved scenearrangementer eller til at hænge ud på i forbindelse med fester, og andre begivenheder. Der forefindes projektor, som bl.a. kan bruges til præsentationer og fremvisning af film.

Festsalen har fladt gulv og fuldt dagslysniveau. Anvendt i forbindelse med teatersalen er det den perfekte rumlige kombination men kan også fungere uafhængigt af de øvrige etager. Der forefindes yderligere en projektor, som bl.a. kan bruges til præsentationer og fremvisning af film.

Tagterrassen har adgang direkte fra hovedtrappe og elevator. Terrassen anvendes som et mindre boldbur. 

Der er elevatoradgang på alle etager samt handicaptoilet i stue-etagen samt elevator - så bygningen kan anvendes af bl.a. kørestolsbrugere.

Der er adgang i stuen til bygningens 2 ud af 4 toiletter, så disse kan anvendes i forbindelse med alle udendørs aktiviteter. Adgangen til den øvrige bygning kan ske via trappe og elevator fra terræn, eller via den udvendige adgangstrappe. 

Grundejerforeningen Herstedlund - Herstedhus - Robinievej, 2620 Albertslund
Mail : herstedhus@outlook.com
Facebook: https://www.facebook.com/herstedhus/
Hjemmeside : www.herstedlund.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk